06 november 2007

Så er der Julekalender...


Det her kan godt gå hen og blive pænt sjovt....farvel til Jullerup.....og goddag til Yallahrup Færgeby....


04 november 2007

Hva' for en ret ?


Jeg er ret sikker på at jeg ikke skal ha' noget af den ret de serverer på den århusianske cocktailbar Hr.Bartels. Til gengæld laver den nogle gude-mojitos...og så vidt jeg kan se ved nærmere kig på billedet, så serverer de også Gule Kiiiings. Iøvrigt tak til dem der hjalp mig med at få de mest ondsindede tømmermænd i den her weekend. Det gør nas...

24 oktober 2007

Membership has it's privileges


Jeg ka’ godt li’ det der med at få lidt ekstra luksus i hverdagen. Airport Lounges er et af de bedre steder at tildele sig selv lidt ro og fred fra den frådende pøbel, der halsløst spæner rundt blandt taxfree Glenfiddich og dårlige restauranter, udenfor i det almindelige lufthavnsområde. Kald mig bare lidt snobbet, men jeg gider simpelthen ikke sidde og stresse dernede, når jeg for et par hundrede kroner om året kan råde over et kreditkort der giver mig fri adgang til de sagnomspundne lounges i stort set alle større lufthavne i Europa. Så nu sidder jeg så i Amsterdam Airport og nyder roen, får strøm på fonen…og en gratis Gin Tonic. Ovre i tasken ligger den nye HTC Touch som jeg fik med hjem som vinder af en eller anden konkurrence hos min leverandør (en temmelig stor amerikansk softwarekoncern) – og hjemme venter verdens bedste kæreste. Life is good.

18 oktober 2007

Jeg vil ha' en hund

De er pludselig overalt. Mennesker med deres bedste venner - hundene. Jeg kan godt li' hunde. Is?r dem der har en hvis st?rrelse - dvs Paris Hilton-rotter kan godt holde sig v?k. Jeg vil gerne kunne trave en lang tur p? stranden mens hunden r?ser frem og tilbage, henter pinde og dr?ner en tur i baljen i jagt p? m?ger. N?r man s? kommer hjem skal man sidde og hygge i sofaen med en tr?t hund liggende i hundekurven. S?dan en hund er en del af min opfattelse af et godt liv. Jeg SKAL simpelthen ha' en hund - og det skal v?re snart. Det kommer til at koste et nyt hus, men s?dan er d jo s? meget.

- Posted using Pocket Watch Software Mobile GBlogger.

12 oktober 2007

Religion....! Bare hold op med det...

Jeg er ikke medlem af Folkekirken. I starten var det mest fordi jeg ku spare nogle tusinde kroner i skat om året, men efterhånden er det blevet forvandlet til et klart statement om at jeg ikke finder mig I at nogle religiøse fundamentalister skal fortælle mig hvordan mit liv skal leves....og da slet ikke at en gammel bog skal diktere mig noget som helst. Jeg tror på mig selv, og jeg tror på at jeg selvstændigt er i stand til at tage ansvaret for mit liv og mine handlinger.

Det er der vist andre der også gør - bl.a. en gut der hedder Pat Condell. han introducerer sig selv med "Hi - I'm Pat Condell. I Don't respect your beliefs and I don't care if you're offended....". Tydeligvis ateist og humorist...og han går her i forskellige videoklip til frontalangreb på alverdens religioner og deres tåbeligheder. Det er sjov.....

06 oktober 2007

En øjenåbner af kulturoplevelse

Siden sidst har jeg prøvet noget - næste - nyt. Jeg har været til jazz-koncert...og jeg ku' li' det jeg hørte. Jeg er så heldig at være begunstiget med en kæreste der har bidraget med en vennekreds der bl.a. indeholder en temmeligt dygtig jazzmusiker, Mads Bærentzen. Han spiller i en række sammenhænge, bl.a. i Klüvers Big Band. Nu er Bigband musik normalt ikke min yndlingsmusik - det har i min traditionelle opfattelse været noget mine forældres generation hyggede sig mig - og noget man hørte i radioen om søndagen. Førnævnte bigband har jeg dog været specielt inviteret til at høre et par gange nu inkl. julekoncert med samtlige bandmedlemmer i ens juleslips....hmmm...! Modemæssige stilikoner er bandet ikke - men jeg må medgive at de er blændende dygtige musikere, og det ser ud til at de har det temmeligt sjovt med at spille sammen.

Her forleden aften havde kæresten og jeg så fået tilbudt et par billetter til bigbandets 30 års jubilæumskoncert, hvor de skulle spille sammen med en efter sigende dytig jazz-sanger, der lyder det gode danske navn Kurt Elling, iøvrigt i musikhusets nye rytmiske koncertsal. Jeg indrømmer gerne at det slog mig at jeg da i det mindste så fik set den nye sal. Sådan ca. nogle få øjeblikke efter koncerten er igangsat byder Jens Klüver så velkommen til sin gæstesolist...hvis navn skal udtales med en TYK amerikansk Chicago-accent, for han er nemlig amerikaner....MEGET amerikaner. Og - kan jeg nu erkende - en af de allerdygtigste sangere (på tværs af genrer) jeg har haft fornøjelsen af at lytte til. Kurt Elling leverede en fantastisk koncert sammen med Klüvers - og jeg er fuld af respekt for begge efter denne tur ind i et musikunivers jeg ellers kun kender overfladisk.

Idag kunne vi så læne os tilbage og gense Mads og Kurt (ok...lyder det lige som en vestjysk pendant til Jimmi og Rene ???) på live svensk TV4. Så nu er det ikke kun en dygtig musiker vi kender...men også en slags kändis....en VIP...en mediepersonlighed...nå ja.....det er ihvertfald Mads på klaveret på denne video som du kan se på Youtube. Tjek lige interviewet med Kurt Elling bagefter.....hans personlighed skinner godt igennem - han er for cool. Sidst Kurt var i Danmark kørte han iøvrigt til byen Elling i Nordjylland hvor han tog dette billede - humor... :o).

Jeg vil ha en autograf...... :o)

24 september 2007

Hej Skat

For nogen betyder ordet "Skat" en reference til deres kæreste. For andre gør det mere ondt at tænke på Skat fordi de skal betale op til 62% af deres indkomst til gribbene inde på forvaltningen. MEN...nogen har bare et helt unormalt forhold til begrebet "skat".....og navngiver derfor deres lille plimsoller af en båd efter det.


Forleden aften kunne man derfor i Århus Havn se denne lille skude i moderigtig militær navy-grå lægge til...med matchende helikopter og det hele. Og det var ikke den amerikanske flåde, men såmænd bare ham der i tidernes morgen var med til at skrue Microsoft Excel regnearket sammen. Det giver åbenbart meget godt at programmere....og af en programmør at være har han egentlig meget god stil. Der er ikke meget cola og chips over det slagskib. Manden hedder iøvrigt Charles Simonyi og er ungarsk-amerikaner, har været rumturist og har haft en dansk kæreste....deraf bådens navn "skat". Og så opfandt han iøvrigt WYSIWYG.....hvilket er den fedeste IT-forkortelse jeg kan komme i tanke om.

Der er iøvrigt to gange "skat" på billedet herover....bare til orientering.

Nu bliver det snart iskoldt...

Her for leden dag blev det efterår. Ikke at det har været sommer, men nu bliver det rent formelt efterår og koldt. Det betyder så at badesæsonen starter!! "A' hva' ?" sidder du nok nu og tænker. "Er ham løjseren blevet splitterragende psykopat?". og nej ...ikke spor..jeg er bare af den faste overbevisning at det hujende skægt at kaste sig ud i 2 grader koldt vand og storme ind i en sauna for at få varmen....for derefter at storme direkte tilbage i vandet når jeg har siddet i varmen så længe at jeg fløjter. Det hedder vinterbadning og det er en af de mest interessante udfordringer man kan gi' sig selv. Det er gys, afslapning, meditation, gode historier, wellness og hygge i en og samme portion. Det er ekstremsport...bare uden sport. Og så læver man længere. Så hvis nogen lige gider trylle en heftig isvinter ind over os....så kan i se mig sidde og smile samtlige de næste 6-7 mørke måneder.
Og I er iøvrigt hermed udfordret til at komme ned og prøve....hvis i tør!


10 september 2007

Is this what it is all about ???


Nogen har bildt mig ind at en eller anden "udrensnings-tab-dig-en-god-sjat-kilo-på-14-dage" er det eneste rigtige. Hmmm...når jeg sætter mig ned og spiser mine 2 x 30 gr rugbrød med æg og en nøje afmålt portion grøntsager på 300 gr, så kan jeg set herfra kun glæde mig over de to teskefulde mayonaise man er blevet godkendt til at fordele ud over sin mad (...det er så en hel dagsration af mayo der røg der....). Anyway.....til alle jer jeg cykler med...så skyldes det her at i skal få så mange lammetæv op af bakkerne næste sæson. Lige nu glæder jeg mig bare til mine 300 gr. aftengrøntsager og de to stykker frugt jeg har tilbage....

05 september 2007

Down for maintenance....

Hvis jeg var en internetside, så ville der lige nu stå "The website is encountering problems...". Jeg sidder herhjemme efter et par timers planlagt ophold på Odder Regionshospital, der pt.fungerer som knæ-operations-specialister i Region Midtjylland. Opholdet har resulteret i at jeg nu er indehaver af en betydeligt mindre højre medial menisk, der, med lægens ord, havde en temmelig svær læsion (sagt med et meget bebrejdende blik og en henstilling om at styre mig lidt fremover med sportslige udfoldelser som pukkelskiløb og den slags....).

Well - her sidder jeg så med rå mængder af smertestillende medicin, et knæ der skal ha' ro i en uge eller 14 dage, samt endnu engang en stor fascination af moderne ortopædkirurgis evne til at få folk skåret op og lappet sammen og ud af døren igen på få timer. Mød ind kl.12 og gå hjem igen (uden krykker) kl.15.30 - og du har endda nået at få både fuld narkose og en efterfølgende sandwich på samfundets regning imens.

Jeg må tilstå at det her er en de ting jeg godt gider betale skat for....(men få mig ikke startet på min holdning til overførselsindkomster.....grrr).

Fik jeg iøvrigt sagt at jeg fik et fint sæt "før-og-efter" billeder af min menisk med hjem? De ryger lige i familiealbummet.....