21 februar 2008

Linselus.....medieluder......that's me....!


Jeg er jo kendt som den der er med hvor stjernerne er....! Se bare lige her....midt mellem Danmarks/USAs jernmand nummer 1, Chris McDonald og Aftenshows-superstar Sisse Fisker (oh...well...).

Anledning er optagelse til det der allerede nu tegner til at blive den absolut bedste episode af DR's reallifemedia satsning "Ha' det godt". Reportage om Activio Spinning. Jeg kan kun opfordre til at følge med i de kommende afsnit, hvor man bl.a. kan se undertegnede svede som en hest....og som en bonus vil man høre Sisse Fisker simultanstønne med Chris......



09 februar 2008

Lejligheden er solgt.....lejligheden er pokkerme solgt..

Det lykkedes....på lidt mere end to måneder er det lykkedes vores fremragende ejendomsmægler at få solgt vores lejlighed i et marked der ellers er domineret af liggetider på 6-12 mdr. Vi er glade og nu skal vi ud og bo i et lille hus i udkanten af Århus. Med samtalekøkken og alrum og alt det der :o).

Idag var det så store oprydningsdag i vores kælderrum. Vi tænkte at vi bare lige ville fjerne det mest overflødige ragelse vi har akkumuleret gennem de sidste par år og indtil videre flyttet med 2-3 gange. Det er så endt med at vi stort set har tømt begge kælderrum og kørt 3 vognlæs i en propfyldt Hyundai Tucson på genbrugspladsen. I M P O N E R E N D E....hvor meget skrammel det er lykkedes os at indsamle. Indtil videre er der ingen af os der savner det ca 1 tons affald vi netop har kørt til destruktion. Men hvorfor skulle man også savne 4 år gammelt tøj, pottemuld og 10 år gamle ski....for ikke at nævne gamle stole, fejelister og rå mængder af forældede magasiner og gamle cykeldele...

Brug- og smidvæk samfund........aaarhhh....bare en smule...

02 februar 2008

Så er det hjem....


Sneen vælter ned i St.Anton lige nu og det lykkedes lige med nød og næppe at komme ned af bjerget uden snekæder. Men nu er vi på motorvejen og har under 1000 km til Flensborg. Jeg skal uden tvivl til Arlberg igen. De der østrigerer har styr på hyggen og stemningen. Resten sørger naturen og bjerget for. Perfekt freeride terræn og overraskende nemt at komme til at hamre tiefschnee selv efter flere ugers opholdsvejr. Der kommer billeder i albummet så snart vi er hjemme:-).