02 januar 2008

Happy Newyear...!!!!


Jeg er lige vågnet......efter det meste af en hel dag på arbejde igen efter 11 dages uafbrudt juleferie, har jeg netop slået øjnene op bag skærmen på mit kontor og har en smule svært ved at komme i tanke om hvorfor jeg ikke ligger og gasser den hjemme i min seng ligesom de andre 11 dage.

Hvad skete der ellers sidste år? Jo altså, til nytårsfesten forleden nat blev jeg spurgt hvor højt jeg ville rate 2007 på en skala fra 1 til 10. På det tidspunkt var alt fra 03 til 5 taget så jeg lod mig rive med og gav året et stort 7-tal med pil op ad. Eneste grund jeg kunne komme i tanke om til at jeg ikke kunne give højere var at jeg ikke havde fået nye ski i hele 2007.
Det var ellers et af de der år, hvor man godt kunne have tilladt sig selv at være en smule pivet (nogen vil sige at jeg også var det....). Selvom år 2007 startede perfekt med en nytårsskitur til Frankrig i godt selskab, så nåede jge desværre også at opleve hvordan modesygdommen stress rammer (fra nu af får ingen mig til at kalde stress for et modefænomen....), jeg mistede min far efter lang tids sygdom (tak for julehilsnen farmand....) og det har generelt været et hårdt år at komme igennem. Men det der ikke slår dig ihjel, gør dig bare stærkere. Og jeg har i den grad lært noget om mig selv i 2007.
2008 er allerede nu godt igang, og da jeg nødigt skulle risikere at manglende indkøb af skiudstyr blokerer en fremragende karakter ti lnæste nytårsaften, så har jeg allerede bestilt nye ski (og de kommer med posten lige om lidt...), der er indkøbt nye goggles og der skal nok komme mere.
Jeg glæder mig rigtigt meget til at se jer allesammen i 2008. Og så skal der live-blogges fra et væld af allerede planlagte rejser som f.eks. St.Anton, Dublin, Paris, Houston, Skanderborg og mange mange flere steder....
Ses derude...

21 december 2007

Nuuu' det jul igen...Nuuu' det jul igen

Kære alle venner og læsere af bloggen. Det er lieg før det er jul og hermed en lille julehilsen der meget godt beskriver hvordan min "drikke-en-enkelt-hygge-juleøl" med min bedste makker endte i går....og sidste år også forresten..! Carlsberg 47 forever...!

19 december 2007

Dagens sne-link....


Sneen HØVLER ned i St.Anton....! Seneste melding lyder på "Perfect Powder Snow"....280 cm på toppen. Det er altså over en meter mere end de har i Whistler, Canada, der ellers godt plejer at kunne følge med. Det er vildt.


Ugens mobil-link....tadaaa......også St.Anton :o)

(til mobilsurferne....)

18 december 2007

Jeg kan næsten ikke vente....

Jeg er ved at få feber. Skifeber. Det sker hvert år ved den her tid og symptomerne er især en umådelig trang til at bruge massive mængder af penge på nyt skidress, nye ski, læse skifora på nettet og finde gamle skibilleder frem. Jeg er ved at gå agurk over at alperne har voldsomme mængder af sne og at jeg stadig sidder 1500 km væk fra sneen. Men der sker snart noget. For der er kun en lille måned til vi drøner til St. Anton. Inden da skal jeg bare ha overstået julen, købt nye ski og overtalt mig selv til at sidste års skitøj fungerer fint i år igen. Hmm. Måske må man få nye goggles?

17 december 2007

Fjæsbog....


Man skal jo være repræsenteret alle mulige steder på internettet....ellers kan man godt glemme alt om at opretholde en social profil. Hvis ikke man er bådepå Facebook, LinkedIn, MySpace, Blogger og en 30-40 andre sociale netværkstjenester, så er man allerede godt på vej ud i glemslen og dine venner vil stille og roligt glemme hvem du er i løbet af en uges tid.


Så bare lige for at sikre mig at I alle sammen husker at sende julehilsner til mig, så er jeg nu også på Facebook ....og jeg har lige opdateret med fede billeder fra et par skiture.......især den til Canada..! Fk jeg iøvrigt sagt at vi tager til St.Anton liiige om lidt.....kun en lille måneds tid til vi er nede hos Anton Aus Tirol, Dj Ötzi, Jägerte, Red Bull og Vodka ....og masser af sne......


27 november 2007

og så påstår de at ingen lytter mere....


Selvom han har et underligt fornavn, så ser det da ud til at vores ven Ogens har lavet et sympatisk forretningskoncept der åbenbart går ud på at putte firmaer ind i et køretøj og lytte til dem. Det synes jeg man skulle overveje at gøre noget mere i. Så kunne vi skære ned på de dyre psykologregninger.....

19 november 2007

Vil du købe en lejlighed ?

Så skal der sælges......lejligheden er sat til salg og hvis du kender nogen der kender nogen, der skal bruge en lejlighed i Risskov med udsigt over Århus-bugten og kort vej til både indre by og Emmery's i Risskov (som har det BEDSTE brød...punktum)...så er det nu du skal slå til.

Se lejligheden hos Nybolig

07 november 2007

Nu må det være nok med alle de valgløfter


....så her er et valgløfte jeg med sikkerhed ikke kan holde. Partiet er ellers godt nok :o).
Nå men se nu bare at få lettet måsen d.13 og kom ned og stem liiige til højre for Naser K.! Det kunne da være rart med "4 more years"....

06 november 2007

Så er der Julekalender...


Det her kan godt gå hen og blive pænt sjovt....farvel til Jullerup.....og goddag til Yallahrup Færgeby....


04 november 2007

Hva' for en ret ?


Jeg er ret sikker på at jeg ikke skal ha' noget af den ret de serverer på den århusianske cocktailbar Hr.Bartels. Til gengæld laver den nogle gude-mojitos...og så vidt jeg kan se ved nærmere kig på billedet, så serverer de også Gule Kiiiings. Iøvrigt tak til dem der hjalp mig med at få de mest ondsindede tømmermænd i den her weekend. Det gør nas...