Sådan et par ugers blog-fri kan være hårde at komme igennem. Bare ikke når man har lov til at holde dem i sydeuropa med alt hvad det medfører af fantastisk mad, store oplevelser, afslapning og høj solskin (well.....most of the time...). Vi skulle jo lige restituere efter Skanderborg Festival og det gøres bedst i Toscana med udsigt til bjergene rundt om Lucca. Når man så ved at netop området omkring Toscana og Garda er lige præcis der hvor en stor bunke af de professionelle cykelryttere bor (når de ikke er i Mexico....ups..) så har man en vindende kombination af tre af mine yndlingsbeskæftigelser: Afslapning, cykeltræning og herregod mad.
De sidste par ugers absolut hårdeste indslag må siges at være en lille klatretur på landevejscykel op af Monte Serra i Toscana. Bjerget er hjemsted for de årlige klatretests på diverse professionelle cykelhold - og man får denondenlynemig kendskab til alt hvad der måtte være af muskler i benene efter sådan 7 km lige op i luften. De bedste klarer den på 16-17 minutter.....og sådan nogen som mig er glade bare vi kan køre den på omkring en halv time. Det gør HERRE-NAS - men det er en oplevelse og man bliver belønnet med et fantastisk view over dalen og området rundt om Pisa.
Smukkeste oplevelse var uden tvivl køreturen hjem gennem Skt.Bernhardpasset i Schweiz. Høj sol og blå himmel over noget af det smukkeste alpelandskab jeg nogensinde har set. Ren Toblerone og Milka-reklame...bare live !Nu trænger hverdagen sig på igen...men de kan bare komme an, ja de kan ! Vi er mentalt genopladede og har brune tæer..
3 kommentarer:
- men ingen seng, HA HA!!
Der er investeret i funklende ny seng....! Står alerede i soveværelset ! HA...SELV !!
Brune fødder, ny seng og stadig et par feriedage... mmmmmmmmm
Send en kommentar