13 august 2007

Ikke mere Smukfest i år...Toscana kalder...

Og der sad vi så i morges og fik endelig al den regn i hovedet, som vi undgik under stort set hele festivalen. I samme sekund som vi besluttede at pakke teltet ned....så fræsede vejrguden en ordentlig flænge i vandposen, og gjorde vores teltnedpakning til et skoleeksempel på hvordan sådan noget ikke skal gøres. Det endte sådan ca. med at vi havde en hel gulpladebil fyldt op med vådt telt og våd bagage. Men under alle omstændigheder skal der mere end en sjat vand til at ødelægge helhedsindtrykket af endnu en smadderhamrende hyggelig festival, med alt hvad dertil hører af traditioner og tossede indslag. Vi fik hørt Dolly P med "9 to 5" hver morgen (undskyld naboer....vi kan i virkeligheden ikke li' country...). Vi fik sunget noget med at "Store patter betyder undskyld". Vi fik drukket mange - for mange - Blå Ga-Jol. Vi fik set de fleste af de koncerter vi havde håbet på - men nåede også at glemme et par stykker.

Ugens TOP-lister over bedste koncerter:

  • Mest cool koncert: Michael Simpson og Sølvstorm
  • Bedste sceneproduction: Nephew
  • Højeste volumen: VOLBEAT (det ringer stadig for mine ører...)
  • Bedste kommentar: "Jeg giver 3000 kr til dem der ikke kan li' det her rif - og jeg er god for dem, jeg sælger dope i min fritid" (Guitarist i Rock Hard Power Spray)
  • Bedste syng-med: Magtens Korridorer
  • Mest undergrund: Bøllehegn

Foto-albummet er opdateret med - næsten - alle de billeder vi tog. Tryk på Walther i højre side.
Blog'en her hopper for en tid ud af "Skanderborg-mode", men vær forvisset om at jeg allersenest til medhjælperfesten i maj skriver mere om Smukfest....! Og indtil da kan I jo hygge jer med minderne....og læse mere om hvad jeg ellers går og nørkler med.

Husk at kigge ind på Lenes og Lindas blogs....det er sjov så det batter.

2 kommentarer:

Ole Frank sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Ole Frank sagde ...

altså det indlæg om DSF...