15 september 2008

Fat det! Eller lær det uden ad...

De sidste 5 dage er jeg næsten på samme klokkeslet hver aften blevet ringet op af 'privat' nummer. Men kære avis-telefonsælgere, det er nu I skal høre efter. Vi har luret jer og vi ved godt at vi ikke skal tage anonyme opkald på den tid af døgnet. Og nej vi har ikke brug for jeres avis, de har nemlig opfundet noget nyt der hedder internet og derinde er de ret godt med på nyhederne.

14 september 2008

Mærkværdige morgentanker

Lå her til morgen efter en god nats søvn og kom til at tænke....og sige højt...."Ku det ikke være sjovt at smutte en tur i Bilka?"......

FÅ MIG UD AF FORSTADEN.....

31 august 2008

Ugens "Man kan sende folk til månen, men...."

Der er ikke ret mange ting i verden jeg hader så meget som hvepse. Jeg fatter simpelthen ikke hvorfor menneskeheden er istand til en helt masse - men vi kan ikke udrydde det djævelskab. Og nej - de leverer ikke honning, det har vi honningbier til. Hvepse er bare små infame møgdyr, der nu for anden gang i år har tildelt mig et lille stik. Denne gang i øjenlåget så jeg helt sikker på at ligne elefantmandens lillebror resten af ugen. Av!

26 august 2008

Jeg vil ikke puste til kønskampen....

....men bare konstatere at det altså bl.a. er den meget respekterede institution Rigshospitalet der står bag dette resultat

Jeg er bare glad for at min køreste ikke brokker sig....særligt meget.

25 august 2008

Det er med vilje.....jeg ved det!

Det er sen eftermiddag og netop hjemvendt fra den første dag på jobbet efter en dejlig lang sommerferie, en dag brugt på at få fødderne til at vende sig til sko, læse 300 mails (I kid you not!) og undertrykke trangen til at drikke en ferieøl til middag, og så er det første jeg ser når jeg åbner postkassen Danskis vinterferiekatalog der meget strategisk er lagt i postkassen. Det slår aldrig fejl. De gør det hvert år og nu kan jeg så gå i 5 mdr og glæde mig til alpetinder. Står er ikke noget i Genevekonventionen om den slags?

02 august 2008

Den årlige tyvstart

Zigzag mellem regnbyger og halvmærkværdige eksistenser gjorde det muligt at komme et lille smut på årets Stella Polaris som altid kommer som en kærkommen tyvstart i weekenden inden Skanderborg Festival. Igen i år masser af hygge og tilbagelænet musik. Nu skal vi bare se et par dage frem i tiden og pakke noget slidstærkt tøj til den kommende weekend.

29 juli 2008

Indrømmet !

...Der sker ikke rigtigt noget herinde for tiden. Men det er såmænd bare fordi min samlede simultankapacitet er fokuseret på at lave indlæg og materiale ti den officielle WaltherNyt (avis for medhjælpere på Skanderborg Festivalen) samt at skrive til festivalens medhjælper-blog.

Du kan derfor fra nu og hele festivalen følge med på http://smukblog.blogspot.com hvor vi vil forsøge at gå lidt tættere på festivalens medhjælpere og deres udskejelser.

Og så blvier det noget med at der også kommer masser af billeder i det nye Skanderborg Almbum som du finder her eller via linket øverst i menuen til højre.

Og til alle jer der kommer på festivalen....Vi ses :o).

09 juni 2008

Én af den her tak!

11.juli..... Er der nyt designlegetøj....

02 juni 2008

Under 2 uger...

....til jeg skal køre 24 timers mountainbikeløb i Hørsholm. Formen er en stor del præget af at jeg inden for to måneder har fået bl.a hus og hund, hvilket på mange måder levner mindre tid til at drøne rundt på mine cykler. Ikke fordi det ikke er sjovt at købe havegrej og lege med hunden. Men carbon er nu engang mere sexet end Gardena koblinger (hvorfor man min telefon stave til Gardena men ikke til carbon?). Nå men de næste par uger skal jeg så forklare mig selv at man kan meget på vilje og 15 års mountainbike erfaring. Og så ellers finde penge til noget mere udstyr:-).

01 juni 2008

Sommer!

Selv om man er blevet vækket kl.5.30 af husets nye beboer der bare vil vise sin nylavede morgen-hømhøm frem, så kan man alligevel godt finde kræfter til at tage i skoven på mountainbiken og opleve en af årets hidtil varmeste dage. Marselisskoven er et fantastisk mix af skov, strand og vand - og glade cykelryttere. Må man godt be' om mere sommer i år?