10 august 2007

'Medhjælperen'


Det er så den bar hvor vi medhjælpere kan få en fritime fra pøblen udenfor og få billig øl og sindssygt sjove fester med de andre 9500 medhjælpere på Smukfest. Vi elsker det sted:-)

09 august 2007

Sk... lidt


Det er humor når toiletholdet giver koncert:-). Team Shit A Little...jo tak!

Bøgescenerne er åbnet


De to gamle (undskyld - det siger man ikke om kvinder....) frontfriller fra OneTwo har sparket gang i bøgescenerne. Cæcilie Nordby og Nina Forsberg...80'erne har ringet og i skal komme hjem nu:-). Men det er vist det de unge på 40+ vil ha at dømme efter antallet af publikummer. Nu er der ikke mange timer til Trentemøller.

Så fik vi lige skudt den fest igang....


Status efter knapt en døgn på Smukfest (det vi i fællesskab kan huske). For mange ga-jol shots....alt for mange. Koncert med de utroligt fede stenbrodrenge fra Magtens Korridorer. Opstillingsfest hos Langtbortistan-holdet inkl intimkoncert med de knapt så kendte Bøllehegn - meget undergrund. Giv de mennesker et par musiktimer og de kan nå uanede højder. Derudover rå mængder af blå mærker og hudafskrabninger. Og jeg har bestilt mere rent tøj hjemmefra:-). Og så er der lidt flere billeder i albummet. Tryk på Walther.

08 august 2007

Og vi er i gang....


De to første har indtaget teltlejren på Sølund. Der er omtrent ligeså varmt som i en bageovn og vi har kolde øl, musik og nu skal vi bare bruge de næste par timer på at sms-mobbe dem der stadig sidder på arbejde og sveder:-).

06 august 2007

Paddehatte? Gobler? Der sker noget mærkeligt ude i skoven!


Ude i bøgeskoven popper de hersens små fiduser op af jorden. Det ser minsandten ud til at Dolce Gabbana eller Gaultier har designet årets Hotelt.

04 august 2007

Opvarmning til Smukfest - Stella Polaris


Hvert eneste år i weekenden før Skanderborg Festival er der nogen rare mennesker der sætter nogen højttalere og pladespillere op i Vennelystparken i Århus og spiller det fedeste Ambient og chill. Så kan man sidde der i en krydret duft af Otto Leisnertobak og tage en slapper på plænen, drikke en Heineken og sludre med vennerne. Og så ved man at Smukfest er lige om hjørnet.

03 august 2007

Luksusteltet er stillet op


Så kom det op og stå. Teltet. Der kommer til at være så meget fest derinde at de skal operere vores smil af. Det er vist ikke for meget sagt at vi har lagt vægt på hyggen i teltet. Selv IKEA har leveret interiør :-). Vi har tøjdyr med....i farver. Nå ja - og så er der allerede kommet billeder fra dagens arbejde i opstillingen på Smukfest 07...

Følg med her fra Skanderborg... LIVE

man kan de utroligste ting med mobiltelefoner. I år skal ingen snydes for samtlige vores bommerter, smukke oplevelser og pinlige indslag på Skanderborg Festival. Jeg vil blogge fra bøgeskoven, ShoZu-uploade billeder til mit Picasa-webalbum og voldspamme alle mine venner med MMS, SMS, Email....og det der er værre. ALTSAMMEN...fra min mobiltelefon....! Jeg kan næsten ikke få luft. Teknologi-nørd.....hvem ? Mig ...?....

02 august 2007

OK...så lige en sidste én om kyllingen....

Nu har vi hørt, og skrevet og ævlet løs om en tynd danskers cykelmareridt i Frankrig....! Men når først Jon Stewart fra The Daily Show tager historien under behandling, så kommer der en lidt anden drejning......! Det her...det er sjovt kyllinge-snak..